 Jeg maler med akryl og olie og tegner med kul og blyant.
Jeg tegner croquis og maler mennesker - store som små, høje som lave. Smukke og erotiske eller skønne og groteske.
Jeg maler en hyldest til natur og kultur - sådan som jeg sanser den.
Jeg maler søde, sjove og glade billeder med Sismofytter, kålorme eller søde dyr.
Jeg laver "ikonbilleder" af gamle materialer med sjæl og historie.
Humor. Følelser over hele spektret. Æstetik - eller grimhed...
Jeg holder utrolig meget af at "lege" mig ind i billederne, lade dem komme til mig: bare for sjov, eller bare for alvor. Fordi jeg ikke kan lade være.
Jeg er medlem af kunstgruppen VITA samt kunstringen Ringsted billedskole
|